B
O
L
S
J
E
R
I
E
.
 
Forside | Varekurv | Kassen/Login | Nyhed | Tilbud  | Kom godt i gang | Profil / vilkår | Kundecenter | Forsendelse

________________________________________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________________________________


Vingummi-Opskrift

  Grundmasse (ca. 500g):
  1 dl koldt vand
  2,5 dl sukker
  2,5 dl druesukker
  citronsyre, farve- og smagsstoffer, se opskriften
  6 spsk gelatinepulver
  1 dl kogende vand
  en kraftig plasticsprøjtepose
  vegetabilsk olie til slikfremstilling

  Rør det kolde vand, sukker og druesukker sammen
  i en gryde til en ensartet masse.
  Sæt derefter gryden på pladen med termometeret i 
  og skru helt op for varmen. Kog, indtil temperaturen er 145-150°,
  alt efter hvor faste de færdige vingummier skal være.
  Flyt gryden over på en varmebrik med termometeret i.
  Massen skal nu afkøles til 110°.
  Når temperaturen er faldet til 120°, gøres gelatinepulveret klar:
  Kom gelatinen i en lille skål, hæld det kogende vand over og rør,
  indtil gelatinen er helt opløst.
  Stil gelatineopløsningen til side, indtil den skal bruges.

  Når massens temperatur når 110°, tages termometeret op,
  gelatineopløsningen tilsættes, og der røres rundt.
  Derefter kommes citronsyre, farve- og smagsstoffer i.
  Rør dem forsigtigt ind i massen -
  der må ikke piskes, da massen så bliver uklar i farven.

  Hæld vingummimassen ned i en kraftig plasticsprøjtepose,
  der står klar i fx. et litermål.
  Vingummimassen er varm og for at undgå forbrænding, kan man
  lægge en ren klud omkring sprøjteposen, når der er slået
  knude på posen. Klip et meget lille hul i sprøjteposens spids -
  hvis hullet bliver for stort, er det svært at styre den meget
  "levende" og klistrede masse.

  Tryk forsigtigt lidt vingummimasse ned i en oliesmurt form
  (vegetabilsk olie til slikfremstilling). Efter 10-12 timer kan du 
  forsigtigt tage figurerne ud af formene. De slipper først, når de
  er helt tørre. I stedet for en form kan der bruges et stykke
  bagepapir, som vingummimassen sprøjtes ud på i forskellige
  mønstre.

  Vingummimassen kan også hældes direkte fra gryden og ned på
  et stykke bagepapir til én stor vingummi. når vingummimassen
  efter nogle timer "slipper" bagepapiret, kan den klippes i forskellige
  former og figurer.
  For at undgå, at de friske vingummier klæber sammen, kan de dyppes 
  i lidt sukker eller druesukker. Lad dem ligge et par dage utildækket
  for at gøre dem mere faste i konsistensen.
  Et alternativ til sukkeret eller druesukkeret er at lade vingummierne 
  tørre utildækket otte-ti dage.
  Holdbarheden er ca. en måned.

_______________________________________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________________________________

VAREKURV
0 Vare i kurv  Total 0,00 DKK
Bolsjeriet -- Tornebjergvej 18, Havnelev -- Mobil: 40552858 --- Tlf: 56563032
WWW.Bolsjeriet.dk -- Bolsjeriet@bolsjeriet.dk -- CVR.27106374
B
O
L
S
J
E
R
I
E